Frustration – en sund udviklingsmulighed
I forrige uge var jeg så heldig at deltage i en konference med Institut for Relationspsykologi (https://relationspsykologi.dk/), der satte fokus på Optimal frustration. De havde besøg af den norske psykolog Zemir Popovic, som udfoldede nødvendigheden af optimal frustration i pædagogik og børneopdragelse.
Popovic pointe var, at hvis vi skærmer børn fra frustration for ofte, så fratager vi dem vigtige udviklingsmuligheder. Så selvom omsorg, kærlighed, tryghed og tilknytning er afgørende for børns udvikling, så er det samtidig vigtigt, at vi giver plads til frustration. Når Popovic taler om, at frustrationen skal være optimal, så betyder det, at vi skal give børnene udfordringer i deres “Nærmeste zone for udvikling”. Med andre ord skal den frustration, de oplever, være til at udholde med passende støtte fra en voksen. Når vi kigger på Zonen for nærmeste udvikling, må vi altid kigge på barnets udviklingstrin: Hvilke krav med hvilken støtte er passende for netop dig?
Popovic pointe er således, at vi som voksne har en afgørende opgave i at holde øje med, om vi kommer til at fjerne udfordringer, som børnene faktisk kunne have mestret med den rette støtte.
Hvad er det egentlig, man ikke får udviklet, hvis man for ofte skærmes fra frustration?
Når man oplever frustration er det udtryk for, at ens umiddelbare behov ikke imødekommes. Man må altså udholde, vente og lade andres behov komme først. Hvorigennem man lærer at udskyde egne behov, forstå andres perspektiv og opleve mestring. Alle kvaliteter, der er afgørende for at kunne klare sig selvstændigt i verden sammen med andre. Samlet set kan man sige, at gennem frustration lærer man at tilpasse sig den ydre verden.
Men hvordan ser optimal frustration ud?
Det kan være den lille dreng, der skal vente med at spise jordbær til gæsterne kommer. Vi kan fjerne frustrationen ved at give drengen jordbær nu. Han får ro, og vi får ro.
Eller vi kan hjælpe ham med at udholde ventetiden ved at sige, at vi godt kan forstå, at han har lyst til jordbær lige nu, men at vi skal vente, så vi kan dele dem med gæsterne, der også elsker jordbær. Nu kan vi dække bord sammen og sætte et flag ud til hoveddøren, og så kommer gæsterne snart. Drengen vil stadig længes efter de søde bær, men han vil bagefter opleve, at han kan udsætte sine behov, og erfare at andre menneskers behov også er vigtige.
Det kan være pigen, der skal cykle en længere strækning på en skoletur, men som ikke kan overskue det. Vi kan holde hende hjemme fra skole den dag, så stopper frustrationen for nu.
Eller vi kan sige, at vi godt kan forstå, at hun synes, det er lidt uoverskueligt, men at vi tror på, at hun kan klare det. Vi kan kigge på et kort over turen, og give ideer til hvad hun kan gøre, hvis hun støder på problemer undervejs. Pigen vil sikkert stadig opleve uro før aktiviteten, men hun vil kunne gennemføre turen og bagefter opleve, at hun kan mestre aktiviteter, selvom de kan virke uoverskuelige.
Der findes masser af disse situationer i vores dagligdag, hvor frustration kan skærmes fra eller støttes optimalt. Og det vil være helt individuelt, hvilken støtte, der er nødvendigt for det enkelte barn.
Hvorfor giver vi ikke bare optimal frustration hele tiden?
Der er ingen af os forældre, der giver optimal frustration til vores børn hele tiden. Det behøver vi heldigvis heller ikke. Men når vi skærmer mere end der er hensigtsmæssigt, bunder det ofte i et ønske om at støtte vores børn og skærme dem mod ubehag, og til tider også, at skærme os selv fra det tidsforbrug og den følelsesmæssige opgave, det er at støtte et barn, der er frustreret. Der er ingen forældre, der ønsker at tage udviklingsmuligheder fra deres børn. Men nogle gange i vores forsøg på at gøre det bedste for vores børn og måske for at overkomme vores egen hverdag, så kommer vi til at skabe dårligere forudsætninger for vores børn. Frustration er ikke behagelig at være i eller være sammen med, men måske er det alligevel værd at overveje, hvordan balancen er hjemme hos dig?
- Hvordan reagerer du, når du selv eller dine børn frustreres?
- Ville det være en udviklingsmæssig fordel for dit barn, at du i højere grad lader presset blive på dit barn?
- Hvordan kan du hjælpe dig selv til at skifte balancen mellem at skærme dit barn og give barnet udviklingsmuligheden?